For patienter

Information til dig som er patient

Hvad er DanAmp?

Dansk Amputationsdatabase (DanAmp) er en forskningsdatabase der har til formål at forbedre pleje, behandling og genoptræning efter benamputationer i Danmark.

Ved at deltage i DanAmp, bidrager du med vigtig viden om benamputationer og livet som benamputeret.

Hvad kræver det at være med i DanAmp?

Du vil blive bedt om at skrive under på en samtykkeerklæring, der giver forskerne mulighed for at læse nogle specifikke oplysninger i din journal, som handler om hvilken pleje og behandling der er udført i forbindelse med amputationen.

Derudover vil du blive bedt om at svare på nogle spørgsmål, der handler om, hvordan du har haft det inden amputationen.

Når du er kommet hjem, vil du få tilsendt et kort spørgeskema 5 gange i løbet af de første tre år.

Hvordan deltager man som patient i DanAmp?

Man tilbydes at deltage i DanAmp under indlæggelsen på den ortopædkirurgiske afdeling, og vil i den forbindelse modtage mere information om forskningsdatabasen.

Det er frivilligt at deltage i DanAmp og man har altid mulighed for at trække sit samtykke tilbage, uden at miste nuværende eller fremtidige rettigheder i forhold til pleje, behandling og genoptræning.

Oplysninger der indsamles til forskningsdatabasen deles ikke med myndigheder eller andre instanser, og dine svar vil ikke have nogen konsekvens for din videre behandling. Oplysningerne vil udelukkende blive anvendt anonymiseret til forskning og kvalitetsforbedring.

Hvor kan jeg finde mere information om amputationer?

Nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret omkring DanAmp.