'; the_field('service', 'option'); echo ''; } elseif ($selected_option === 'Butik') { echo ''; } elseif ($selected_option === 'Restaurant') { echo ''; } ?>

Beskrivelse af databasen

Beskrivelse af databasen (population og data)

Population

Databasen omfatter patienter, der får foretaget benamputationer over ankelniveau. Patienterne rekrutteres i forbindelse med deres amputationsforløb på hospitalet.

Der fortages årligt ca. 1200 større benamputationer i Danmark fordelt på 21 hospitaler (kilde LPR).

Data

DanAmp er en online forskningsdatabase der anvender REDCap software. Databasen hostes af OPEN (Open Patient data Explorative Network, Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark).

De deltagende afdelinger screener alle patienter med benamputationer over ankelniveau for deltagelse i databasen. Kriterier for inklusion fremgår af nedenstående tabel.

Inklusionskriterier

  • Patienter der har dansk bopæl og CPR-nummer og får foretaget en større benamputation (crusamputation/ knæeksartikulation/ femuramputation/hofteeksartikulation).
  • Patienten er opereret på eget hospital.
  • Der foretages en primær amputation eller en re-amputation efter en større amputation.

Der indrapporteres kliniske og patientrapporterede(PRO) data under indlæggelsen, og yderligere indsamles PRO-data via spørgeskema efter 3,6,12, 24 og 36 mdr. Spørgeskemaerne sendes automatisk til patienternes e-boks. Kontakt DanAmp for en oversigt over alle variable.

Peri-operative data indtastes i databasen af kirurg eller andet personale på afdelingen (fx fysioterapeut, sekretær el. personale i forskningsstilling). Det er meget forskelligt fra afdeling til afdeling, hvordan man har valgt at organiserer sig. Indtastningen tager ca. 10-15 min. per patient.

Adgang til data

Afdelingerne har adgang til egne data, og kan løbende trække ’live-data’ på egne forløb.

Det er ikke muligt at tilgå data fra andre afdelinger. Der kan dog ansøges om adgang til fællesdata I forbindelse med et specifikt forskningsprojekt, ved henvendelse til styregruppen. Er flere interesseret i at lave projekt med samme formål, hjælper styregruppen med at facilitere et samarbejde. Medlemmer af styregruppen vil have mulighed for at indgå i sådanne forskningsprojekter.

Yderligere er der mulighed for at tilføje variable lokalt, efter nærmere aftale med styregruppen. Det vil dog som udgangspunkt skulle finansieres af egen afdeling.

Dataansvar

Databasen er anmeldt til fortegnelsen hos alle 5 regioner og der er indgået aftale om fælles dataansvar.

Nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret omkring DanAmp.